Nilen

Unika værker, Nilen serien

Min NILEN serie er inspireret af indtryk fra området omkring Nilen. Langs Nilen dyrkes den gode og frugtbare jord, men på begge sider af Nilen ligger Sahara, som er jordens største ørken. Denne ørken er ugæstfri og næsten mennesketom.

Mine NILEN beholdere er ikke forfinet med glasur, men de står som den rå ørken, ufiltrerede og oprigtige objekter som et af ørkenens egne elementer.

Som et værn mod de ofte forekommende sandstorme i Sahara bruger ørkenfolket beduintørklæder, der er bundet på en måde, så de dækker alt undtagen øjnene. Det er ikke tilfældigt, hvis mine NILEN beholdere leder tanken hen på forholdene for disse beboere i ørkenen.